Der er ingen tvivl om, at det giver sydlandsk stemning med en hvidkalket mur, og et endnu smukkere syn med eksempelvis en klematis voksende op af den. Et muret parti ind til haven leder tankerne hen på den engelske havestil. Så med tegl er der masser af muligheder.

Hvis du har et mindre terrasseområde, som ikke ligger i forlængelse af huset, kan teglmuren fungere som læmur. En mulighed er også at indramme et terrasseparti ved huset, så du får en atriumgård. Her mærker du virkelig, hvordan mursten kan holde på varmen. De varmes op af solen og afgiver varmen langsomt, når solen går ned.

Nogle vælger en flad afslutning på muren, andre synes bedst om en afslutning med tegltagsten – ofte i samme stil som huset. Men det er en smagssag.

Husk, at en mur i tegl og evt. med tegltagsten på toppen af muren stort set ikke kræver vedligehold eller har et årligt behov for maling som de fleste stakitter. Og du slipper også for at klippe hæk.
Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.
Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.
Regnvand har gennem disse år udvasket alt opløseligt materiale i leret og efterladt unikke og naturlige lerråvarer, der ved korrekt formning og brænding giver mursten eller teglsten med en meget lang levetid, der ikke overgås af andre traditionelle byggematerialer.
Regnvand har gennem disse år udvasket alt opløseligt materiale i leret og efterladt unikke og naturlige lerråvarer, der ved korrekt formning og brænding giver mursten eller teglsten med en meget lang levetid, der ikke overgås af andre traditionelle byggematerialer.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS