Skift en pakning

Installation og reparation


Begynder vandstrålen at blive tynd og ujævn, er der måske problemer med udløbsfilteret i tuden. Skru af og fjern snavs, rust- og kalkpartikler. Hjælper det ikke, så læg filteret i husholdningseddike eller afkalker natten over.


Hvis termostatbatteriet ’skriger’, skal man lidt længere ind i installationen, og det er bedst at ringe efter vvs-installatøren.

I det hele taget skal vandinstallationer – det vil sige montering af rør og armaturer – altid udføres af en autoriseret vvs-installatør. Men det er dog tilladt at foretage udskiftning af pakninger, hvis der er afspærringsventiler på vandinstallationen.

Hvis armaturet er et kendt mærke, kan man købe reservedele hos installatøren eller i et byggemarked. Til mange fabrikater og modeller kan man få reparationssæt, som har en vejledning i, hvordan reparationen foretages.

Udskiftning af pakning i traditionelle armaturer

– Luk for vandet – enten ved hovedhanen eller ved ventilen inden armaturet.
– Ventiloverdelen afmonteres (det kan enten gøres direkte med en stor skiftenøgle – nogle gange skal man først forsigtigt fjerne den røde eller blå prop på grebet – og skrue grebet af via den skrue, som sidder under proppen).
– Herefter skrues ventiloverdelen ud af ventilhuset.
– Der er nu to typer pakninger – med hul eller uden. I det første tilfælde fastholdes pakningen af en lille møtrik, som skrues af. I det andet tilfælde bliver pakningen holdt fast, fordi den passer meget præcist til pakningslejet.
– En ny pakning – nøjagtig samme størrelse – sættes i – så skriften på pakningen er indad og skjult. Skru på indmaden, så hanen er åbnet et par omgange.
– Herefter skal man kontrollere, at ventilhuset er fri for skidt og kalkrester. Vær forsigtig, hvis du skal rense ventilsædet – ingen ridser!
– Montér ventildelen i hanedelen.
– Sæt tryk på vandet igen – og afprøv hanen, inden grebet monteres.

Udskiftning af pakningssæt med keramiske skiver:

– Luk for vandet (se ovenfor)
– Fjern den blå og røde knop.
– Skru skruen i håndgrebet ud – og træk det af.
– Skru omløberen af – og træk pakningssættet ud (her kan en lille fladtang være nyttig).
– Fjern nu det lille ventilsæde og ventilfjederen i bunden af ventilen – forsigtigt – med en lille skruetrækker.
– Sæt så en ny ventilfjeder og ventilsæde på plads.
– Skub pakningssættet tilbage i ventilhuset.
– Skru omløberen på.
– Sæt tryk på vandet.
– Montér håndtagene og kontroller, at de sidder rigtigt ved at åbne og lukke for vandet.
– Skru håndtagene fast.

Inden man kaster sig ud i at skifte pakninger, skal man huske, at man skal bruge originale reservedele, hvis reparationen skal være lovlig. Kender man ikke noget til fabrikat og model, vil det være sikrest at få en vvs-mand til at udføre reparationen.

Garanti
Hvis man går med tanker om at installere nye armaturer, er der al mulig grund til at lade vvs-installatøren gøre det. For det første bliver det gjort rigtigt og lovligt. Og hvis det skulle gå galt, er der på visse fabrikater af armaturer fem års garanti mod utætheder. Man ringer blot til sin vvs-installatør, der foretager reparationen uden omkostninger til reservedele, kørsel eller arbejdsløn.

Firma Adresse
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Kontaktoplysninger
Telefon: 45162050
Hjemmeside: www.bygogbolig.dk

Nyeste artikler fra bygogbolig.dk ApS

Få en vintønde som cool bar i mandehulen bygogbolig.dk ApS
Få en vintønde som cool bar i mandehulen LÆS ARTIKEL
Få hjælp til økonomiske besparelser bygogbolig.dk ApS
Få hjælp til økonomiske besparelser LÆS ARTIKEL
Flotte plankeborde bygogbolig.dk ApS
Flotte plankeborde LÆS ARTIKEL
Hvordan ser fremtiden ud for byggeriet? bygogbolig.dk ApS
Hvordan ser fremtiden ud for byggeriet? LÆS ARTIKEL
Boligejeres uvidenhed kan ende i bødestraf og erstatning bygogbolig.dk ApS
Boligejeres uvidenhed kan ende i bødestraf og erstatning LÆS ARTIKEL
Vi ønsker os flere lærepladser til jul bygogbolig.dk ApS
Vi ønsker os flere lærepladser til jul LÆS ARTIKEL
Jordkørsel og materialer til bygge- & anlægsopgaver bygogbolig.dk ApS
Jordkørsel og materialer til bygge- & anlægsopgaver LÆS ARTIKEL
Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade bygogbolig.dk ApS
Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade LÆS ARTIKEL
Ifö Acrylic badekar til indmuring bygogbolig.dk ApS
Ifö Acrylic badekar til indmuring LÆS ARTIKEL
Boligen er også en investering bygogbolig.dk ApS
Boligen er også en investering LÆS ARTIKEL
Myrerne ud af boligen bygogbolig.dk ApS
Myrerne ud af boligen LÆS ARTIKEL
At male eller få malet bygogbolig.dk ApS
At male eller få malet LÆS ARTIKEL
Vinduer og døre i plast bygogbolig.dk ApS
Vinduer og døre i plast LÆS ARTIKEL
Afdækning af et gammelt loft bygogbolig.dk ApS
Afdækning af et gammelt loft LÆS ARTIKEL
Så dine egne krydderurter bygogbolig.dk ApS
Så dine egne krydderurter LÆS ARTIKEL
Hvis vandet løber bygogbolig.dk ApS
Hvis vandet løber LÆS ARTIKEL
Vand forbruget bygogbolig.dk ApS
Vand forbruget LÆS ARTIKEL
Vaskemaskinen bygogbolig.dk ApS
Vaskemaskinen LÆS ARTIKEL
Renovér badeværelset bygogbolig.dk ApS
Renovér badeværelset LÆS ARTIKEL
Struktursten med forædlede overflader bygogbolig.dk ApS
Struktursten med forædlede overflader LÆS ARTIKEL

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS

CVR: 21347035
Usserød Kongevej 80, 1. Sal 
2970 Hørsholm 
Tlf. 70 227 227
Virksomhed