En god tagløsning skal holde i mange år. Tegltagsten holder i op til 125 år, mens mange lette tagbelægninger kun holder i 30 år. Samtidig kræver teglsten ingen vedligeholdelse.
”Når man står overfor at skulle lægge nyt tag eller udskifte det gamle, er der en del faktorer man bør tage i betragtning. Der er nemlig stor forskel på de forskellige tagmaterialers egenskaber. Holdbarheden og lav vedligeholdelse, er vigtigt i forhold til økonomi. Men også arkitekturen har betydning, i forhold til boligens stil og udtryk”, forklarer Tommy Bisgaard, direktør fra Kalk- og Teglværksforeningen.

Teglets lange levetid
En rapport fra Miljøstyrelsen viser, at tegltage har en markant længere levetid end mange andre tagmaterialer. Tegltage har en levetid på over 100 år, det er ca. 3 gange så meget som andre tagbelægninger. Tegls lange holdbarhed ses bl.a. på kirker, herregårde og i brokvarterene i København og andre ældre bymidter, hvoraf mange er flere hundrede år gamle. Rapporten fra Miljøstyrelsen beskriver også, at teglsten ældes med ynde i forhold til fx betonteglsten, som på grund af en mere ru overflade tidligt får problemer med begroninger af mos, som giver adgang til vand og ødelægger malebehandlingen. Betontegl kræver derfor mere vedligehold end tegl og mister hurtigere farve.
”Vi skal huske på, at levetiden for de kommende generationer vil blive markant længere. Vi bliver både ældre og bor i længere tid i vores boliger. Til den tid er det rart at have økonomiske midler at leve for og det er ærgerligt at skulle bruge sine sparepenge på et nyt tag”, udtaler Tommy Bisgaard.
Stor genbrugsværdi
Teglsten er et miljøvenligt naturmateriale som ikke forurener jorden eller drikkevandet. Når tegl efter mange år er nedslidt, recirkuleres næsten 100 %. Nogle tagtegl genanvendes, som de er; som byggematerialer, mens andre knuses og benyttes til beton, jordopfyld eller stabilisering af veje eller ved andre større anlægsarbejder. Tegl er det tagmateriale, der belaster miljøet mindst.
Fordele ved tagsten af tegl:
Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.
Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.
Regnvand har gennem disse år udvasket alt opløseligt materiale i leret og efterladt unikke og naturlige lerråvarer, der ved korrekt formning og brænding giver mursten eller teglsten med en meget lang levetid, der ikke overgås af andre traditionelle byggematerialer.
Regnvand har gennem disse år udvasket alt opløseligt materiale i leret og efterladt unikke og naturlige lerråvarer, der ved korrekt formning og brænding giver mursten eller teglsten med en meget lang levetid, der ikke overgås af andre traditionelle byggematerialer.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS