Faber har netop udviklet et helt nyt og unikt foldegardinsystem, hvilket betyder, at de populære gardiner let kan tages ned og vaskes i vaskemaskinen. De monteres igen på få minutter efter vask.
Danskerne vælger foldegardiner som aldrig før. Imidlertid ved alle, som har de populære gardiner, at det kan være besværligt at tage dem ned og vaske dem, uden at snore filtrer sammen. “Vores udviklingsafdeling har gennem længere tid arbejdet med at designe et nyt system, så foldegardinerne er lette at tage ned, vaske i maskinen og hænge op igen. I september er vi ude hos udvalgte forhandlere landet over med det nye og meget brugervenlige system – og et væld af flotte stoffer. Jeg er sikker på, at de nye foldegardiner er ventet af mange, som har stået bøjet over badekarret for at håndvaske gardinerne,” siger marketingchef Ulla Lykke, Faber.

Foldegardinerne er monteret på en ny og tynd overliste som fås i hvid eller aluminium. Snorene på foldegardinet er hver især fæstnet i en lille prop, der klikkes op i overlisten. Når gardinet skal vaskes, klikker man ganske enkelt snorene af og trækker gardinet af overlisten. Det er alene fastgjort ved hjælp af et velcrobånd. Herefter kan gardinet vaskes i maskinen med snore, der ikke filtrer sammen. Det monteres igen på få minutter.
Selv om overlisten til gardinet er meget tynd, levner den alligevel god plads til en motor, hvis man ønsker at kunne styre gardinerne med en fjernbetjening. Og det gør flere og flere. Faber har sammen med virksomheden Somfy præsenteret en løsning, der gør det muligt at fjernbetjene alle boligens gardiner med én og samme fjernbetjening. Det gælder både foldegardiner, persienner samt plissé- og rullegardiner. Skulle man ønske at styre både markise og solafskærmning med én fjernbetjening kan dette sagtens lade sig gøre.

Faber har gennem flere år tilbudt fjernbetjente markiser, som 80 pct. af kunderne i dag vælger. Samme tendens er på vej med hensyn til gardinerne inde i boligen. “Moderne gardiner skal opfylde mange behov: De skal understøtte og fremhæve den boligstil, vi hver især har valgt, de skal være nemme at betjene, og så skal de gerne være lette at vaske. Vi arbejder hele tiden på nye løsninger, der skal opfylde kundernes behov,” siger Ulla Lykke.
Alle gardinløsninger fra Faber er skræddersyede og af høj kvalitet – produceret helt efter den enkeltes smag og behov. Faber har alle gardinløsninger, fra foldegardiner, persienner, rullegardiner og plisségardiner til lamelgardiner. Derudover kommer markiser og anden form for solafskærmning.

De mange gardintyper og -muligheder kan opleves hos udvalgte forhandlere landet over. Fabers nye hjemmeside byder også på oplevelser. Her kan man gå ind og se et soveværelse og en stue, som man selv kan indrette med spændende gardiner. Her vises også hele Fabers kollektion. På hjemmesiden kan man også finde en Faber forhandler i nærheden af ens bopæl. Klik på logoet for at besøge hjemmesiden.

Behovet for at kunne regulere sollyset i boligen spiller i dag i høj grad sammen med kravet om et smukt og dekorativt vinduesmiljø. Med Faber´s solafskærmningsprodukter kan du skabe lige nøjagtig den stemning og atmosfære du ønsker i dit hjem – hvad enten det er hygge i stuen eller et behageligt arbejdsmiljø på dit hjemmekontor, som du har behov for.
Faber rullegardiner er den ideelle løsning til din indretning, hvis du går efter et stramt og moderne udtryk i dit hjem. Vores kollektion indeholder et væld af unikke danske design i både klassiske farver og med moderigtige strukturer.
Faber rullegardiner er den ideelle løsning til din indretning, hvis du går efter et stramt og moderne udtryk i dit hjem. Vores kollektion indeholder et væld af unikke danske design i både klassiske farver og med moderigtige strukturer.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS