LOXAM uddelte onsdag aften, prisen til Årets Entreprenør 2015, til et udsolgt arrangement i Cirkusbygningen i Kbh.
“Årets Entreprenør” er en af de 14 fagkategorier, der for fjerde år i træk dystes i , når smiley ordningen anmeld-haandvaerker.dk arrangerer Årets Håndværker.
Årets Håndværker blev igen i år en stor succes. Cirkusbygningen var fyldt med dygtige fagfolk, der var god stemning og humøret var højt. Aftenens vært var Jarl Friis Mikkelsen, og som han selv beskrev, var arrangementet en fest der fik Oscar-uddelingen til at ligne en lille familiefest i provinsen.
Årets Entreprenør 2015 blev J.A. Tegnestue & Entreprenør v/ Jetmir Jasari fra Brønshøj – LOXAM ønsker stort tillykke med den fornemme titel.


© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS