Du kender sikkert den fuldstændig himmelske smag af en fuldmoden nektarin. Den oplevelse kan du med lidt held hente i dit drivhus. Nektarinen er en fersken uden hår, populært sagt. Og træet er næsten lige så hårdført som det ”ægte” ferskentræ.

Prunus persica laevis, som den kaldes af botanikerne, kan faktisk også vokse på friland, enten som espalier på en varm mur eller som fritstående træ. Men her er træets tidlige blomstring, i marts eller april, ofte truet af den typisk sene danske forårsnattefrost, og udendørs får træet nemmere den kedelige ferskenblæresyge.

Kan nemt beskæres
Nektarintræet er selvbestøvende, så du skal blot have et enkelt træ for at kunne nyde den skønne frugt af egen avl. Hvis træet bliver for stort til drivhuset, kan det nemt beskæres. Om få uger blomstrer millioner af nektariner på den italienske Po-slette, og i drivhusene herhjemme ser vi også snart de første blomster. Men insekterne er ikke rigtig aktive endnu herhjemme, så pust lidt på de åbne blomster eller rod forsigtigt i dem med en pensel, en fjer eller lignende, så får du flere frugter.

Mens du venter på himmerigsmundfuldene, kan du tænke lidt over nektarinens historie. Den vokser vildt i Kina, og de fleste forskere er vist enige om, at den er en mutation af ferskentræet. Om vinteren, når træerne står nøgne, ligner nektarintræet fuldstændigt et ferskentræ. Alligevel er det foreslået, at nektarinen i virkeligheden er et krydsning af fersken og blomme, som er en nær slægtning, og som måske en ekstra gang er krydset med fersken.