De er overalt. I boligreportager. I reklamer og rundt omkring i danske lejligheder og huse. De rå mure af mursten, der for nogle er et gensyn med 70’erne, men som er på vej til at blive den hotteste mode. Vi taler om vægge med rå mursten, der får de danske boliger til at ligne superdyre lejligheder i gennemrestaurerede fabriksbygninger i de store amerikanske og europæiske storbyer.

Herhjemme har trenden i første omgang vundet indpas i storby-lejlighederne. Her har unge kreative skabt en ung, urban og international stemning.
I følge Mads Arlien-Søborg vil trenden også brede sig til køkkenet i de kommende år. Også her vil gipsvægge med filt eller tapet vil blive afløst af vægge med rå mursten. Især i store køkkener, hvor der også er spiseplads. Ikke for at genskabe det tidligere så populære rustikke og landlige look, men for at skabe samme storby-stemning i mødet mellem køkkenets maskiner, de rå mursten og det hyggelige spisebord.
Hvor trenden hidtil primært har været set i forbindelse med restaurering af ældre bygninger forventer Mads Arlien-Søborg at de rå murstensvægge fremover også vil blive brugt i forbindelse med nybyggerier. Sådan som det også ses på forskellige magasiner og hjemmesider med boliginspiration – f.eks. www.byg-i-tegl-dk.
Hos Kalk- og teglværksforeningen er man ikke overraskende glade for udviklingen. Ikke mindst på vegne af beboerne i de huse og bygninger, der nu får et sundt og naturligt indeklima.
Sådan gør du Det er let at genskabe de rå mure. Det kræver kun knofedt samt hammer og mejsel. Og arbejdsmetoden er ganske enkel. Bank pudset af indtil væggen ser ud som du ønsker. Fjern de yderste cm af fugen mellem stenene og læg en ny fuge i en farve, der passer til det look du vil skabe. Vær ikke bange for at tage for meget af – du kan ikke skade stenen ved at være for hårdhændet med mejslen.
Hvis du står for at skulle bygge nyt er det lige så let. De danske teglværker sælger håndstrøgne sten, der med deres lidt skæve kanter og ikke plane sider og overflader ser brugte og slidte ud fra start. Du kan vælge mellem et utal af forskellige farver, så du ved blanding af stenene opnår netop den farve og nuancespil du gerne vil have. Kombineret med en passende fuge – gerne i en grå eller mørk tone, der også ser brugt ud, er det let at skabe det rette moderne look.
Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.
Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.
Regnvand har gennem disse år udvasket alt opløseligt materiale i leret og efterladt unikke og naturlige lerråvarer, der ved korrekt formning og brænding giver mursten eller teglsten med en meget lang levetid, der ikke overgås af andre traditionelle byggematerialer.
Regnvand har gennem disse år udvasket alt opløseligt materiale i leret og efterladt unikke og naturlige lerråvarer, der ved korrekt formning og brænding giver mursten eller teglsten med en meget lang levetid, der ikke overgås af andre traditionelle byggematerialer.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS