Mange af os går og drømmer om at anskaffe os et sommerhus – et sted man kan køre til fredag eftermiddag og nyde weekenden eller måske – hvis det ligger inden for en overskuelig afstand – drage til efter arbejde i løbet af hverdagene.

Den store efterspørgsel efter sommerhus har resulteret i, at mange områder rundt om i landet udstykkes til sommerhusgrunde, hvor der kan opføres nye fritidshuse. Som tilfældet er med helårsboligen er der flere muligheder. Du kan enten få en arkitekt til at tegne det – med mindre du selv har evner i den retning – eller bestille et typehus. Den kan i den forbindelse være en fordel at besøge de forskellige fritidshusudstillinger. På den måde kan man få et godt overblik over mulighederne og priserne på de forskellige hustyper.
Nogle vælger et sommerhus i træ, men det kan faktisk bedre betale sig at opføre fritidshuset i tegl. Da mange sommerhusgrunde ligger relativt ubeskyttet og derfor udsættes for det lidt barske danske klima med regn og blæst, er det bedre at vælge et byggemateriale, som ikke kræver særligt meget vedligehold. På den måde undgår man at bruge sin fritid på at ordne sommerhuset.
Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.
Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.
Regnvand har gennem disse år udvasket alt opløseligt materiale i leret og efterladt unikke og naturlige lerråvarer, der ved korrekt formning og brænding giver mursten eller teglsten med en meget lang levetid, der ikke overgås af andre traditionelle byggematerialer.
Regnvand har gennem disse år udvasket alt opløseligt materiale i leret og efterladt unikke og naturlige lerråvarer, der ved korrekt formning og brænding giver mursten eller teglsten med en meget lang levetid, der ikke overgås af andre traditionelle byggematerialer.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS