Vi higer efter lys i de mørke vintermåneder, og da vi ikke bare kan rejse sydpå i tide og utide, er en udestue et rigtig godt alternativ.
Lige så skøn sommeren er, lige så lang og mørk kan vinteren føles. Som kompensation vælger mange at rejse sydpå for at få det nødvendige sollys, som har så stor betydning for vores velbefindende. Udestuen er en anden mulighed, som samtidig giver flere kvadratmeter og plads til ”udeliv” om vinteren.

Udestuens placering i forhold til verdenshjørnerne afhænger af, hvilket type rum man er ude efter. Placeres udestuen mod sydøst, er det ideelt i forhold til morgensolen, og placeres den mod sydvest, er det eftermiddagssolen, man får glæde af. Mod nord er lyset mere jævnt og et oplagt arbejdsrum – både sommer og vinter. Foruden placering i forhold til verdenshjørnerne skal man selvfølgelig også overveje, hvor udestuen skal ligge i forhold til husets andre rum. Den kan blive en tilbygning til køkkenet og fungere som spisestue. Rummet kan også blive en forlængelse af stuen og et hyggested til læsning.
”Fordi der er tale om en decideret tilbygning til huset, er det vigtigt, at udestuen harmonerer med resten af husets arkitektoniske udtryk. Udestuen kan med fordel opføres i samme materiale som huset – så hvis huset er i mursten med tegltag, så vælg samme materialer,” fortæller Tommy Bisgaard, direktør for Kalk- og Teglværksforeningen.
De store glaspartier leder solvarmen ind i udestuen og vil derfor give en alt for varm rumtemperatur om sommeren. Hvis noget af udestuen er muret – eksempelvis op til en halv meter fra jorden, så får man stadig glæde af lysindfaldet, men mindre direkte solvarme og mere behagelig indendørstemperatur i løbet af solrige dagen. Murstenene er tillige længere tid om at blive varmet op – til gengæld holder de længere på varmen i de kolde perioder, og det har man glæde af især om vinteren. Med en muret teglkonstruktion i kombination med glas får man en mere jævn temperatur og større glæde af en udestue og mulighed for at benytte denne hele året.
”Beslutter man sig for en udestue, er der flere muligheder. Man kan enten vælge en færdig model, som bliver sat op, eller man kan få en arkitekt til at tegne en løsning. Det sidste er mest hensigtsmæssigt, hvis man gerne vil have udestuen til at matche husets arkitektur. Uanset model så skal man huske at indhente en byggetilladelse fra kommunen,” fortæller Tommy Bisgaard.
Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.
Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.
Regnvand har gennem disse år udvasket alt opløseligt materiale i leret og efterladt unikke og naturlige lerråvarer, der ved korrekt formning og brænding giver mursten eller teglsten med en meget lang levetid, der ikke overgås af andre traditionelle byggematerialer.
Regnvand har gennem disse år udvasket alt opløseligt materiale i leret og efterladt unikke og naturlige lerråvarer, der ved korrekt formning og brænding giver mursten eller teglsten med en meget lang levetid, der ikke overgås af andre traditionelle byggematerialer.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS